Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Hvordan bruger vi Cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet.

Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website kan du klikke "nej tak til cookies".

Hvis du ønsker at ændre din beslutning om brug af cookies, kan du klikke ”her”.

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Luk
 

Plejebolig

På Svendebjerghave findes 5 plejeboliger

Svendebjerghave åbnede i 1975 som et moderne plejehjem og har fungeret som sådan gennem mange år. Boligerne lever ikke længere op til kravene for moderne plejeboliger og derfor besluttede Kommunalbestyrelsen i 2015, at Svendebjerghave fremadrettet skal fungere som midlertidig døgnrehabilitering.

Det er politisk besluttet at Svendbjerghave fortsat skal have 5 plejeboliger, også her arbejder vi for at skabe et godt og trygt liv for beboerne med den pleje og omsorg den enkelte beboer har behov for.

Forudsætningen for at flytte på et plejecenter er, at kommunen har godkendt, at du har brug for en bolig på et plejecenter. Hvis du ønsker at ansøge om en plads på et plejecenter, kan du kontakte enten personalet på Svendebjerghave eller Visitationen i Hvidovre Kommune på telefon 36 39 38 30 for at få et ansøgningsskema. Begge steder kan også  hjælpe med vejledning omkring dette.

Mere om ophold i vores plejeboliger

Husleje og servicepakke

Når en beboer flytter i en af vores plejeboliger skal der betales husleje og servicepakke. Servicepakken er en samlet betegnelse over de ydelser beboerne har mulighed for at vælge. Pakken indeholder fuld forplejning, tøjvask, linned og toiletartikler.

Fuld forplejning kan ikke fravælges og dækker mad og drikkevarer hele døgnet.

Tøjvask foregår på Svendebjerghaves eget vaskeri, tøjet bedes mærket ved indflytning. Personalet kan være behjælpeligt med vejledning om dette. 

Linned omhandler lagner, dyne- og hovedpudebetræk og håndklæder. 

Toiletartikler dækker tandbørste, tandpasta og proteserens, neglerensere, neglefile og vatpinde, kamme, shampoo, sæbe, bodylotion og engangsvaskeklude.

Fælles faciliteter

Svendebjerghave har mange fælles faciliteter, som alle beboere og deres pårørende er velkomne til at gøre brug af:

  • Stor dejlig spisestue, med bl.a. morgencafe, frokostbuffet og aftensmad. Derudover afholdes der også fælles arrangementer.
  • Gymnastik 1 gang hver uge.
  • Fodterapeut og omsorgstandpleje.
  • Café for beboere, pårørende og personale hver fredag eftermiddag.
  • Gudstjeneste én gang om måneden.

 

  • Personlig pleje og omsorg og rehabilitering

Vi tilbyder veluddannet fagligt personale, som ajourfører sig med den nyeste viden indenfor respektive sygdomme, behandlingsformer og rehabiliteringsindsatser, og som kan observere ændringer i beboerens almentilstand og/eller sygdomme og handle derpå.

Vi tilbyder relevant og individuel behandling i samarbejde med egen læge, specialister, beboeren og de pårørende.

Vi følger lovgivningen vedrørende beboerens samtykke til behandling. Det vil sige, at der ikke iværksættes kontakt til læge og/eller behandling uden samtykke fra beboeren og evt. pårørende. Der gives fyldestgørende information om behandlingen. Ved akut og livstruende sygdom kan en sundhedsperson dog indlede behandling uden samtykke.

Information om sygdomme, behandling og medicin bliver kun videregivet efter aftale med beboeren/pårørende i henhold til vores tavshedspligt.
Fortrolige oplysninger bliver opbevaret forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.
 

Medicin

Hvis beboeren ikke har mulighed for selv at administrere sin medicin, er der fagligt kompetent personale, der kan være behjælpelig med dette efter lægens forskrifter og gældende regler.

Vi observerer virkning og bivirkning af den indtagne medicin, og videregiver disse oplysninger til lægen.
Medicinen opbevares i aflåst medicinskab i boligen, som personalet har nøgle til.

Vi sørger for forsvarlig destruktion af evt. restmedicin og medicin, der har overskredet udløbsdatoen. 

Ernæring

Vi tilbyder en veltilrettelagt og indbydende ernærings rigtig kost, som er målrettet den enkelte beboer, og som dækker behovet for energi, vitaminer og mineraler. Kosten kan individuelt tilpasses den enkelte, herunder behov for energitæt kost til den småtspisende eller ved behov for særlige diæter.

Måltiderne består af morgen-, middags- og aftensmad, samt mellemmåltider.