Hos Svendebjerghave har vi et stort fokus på ernæring, da det er et kerneelement i rehabilitering. Uden den rette ernæring bliver det en stor udfordring for kroppen at komme sig efter et evt. sygdomsforløb - uden nok byggesten, er det svært at genopbygge et hus.
Vejning er et vigtigt redskab for ernæringsteamets arbejde, så hvis man har ernæringsudfordringer, bliver man tilbudt vejning hver 2. uge og ellers 1 gang om måneden. Det er vigtigt at ernæringsteamet får besked om udfordringer ved spisning, som mangel på appetit eller hvis man ikke får spist maden af andre grunde. Hvis man gerne vil snakke med ernæringsteamet, så skal man kontakte plejepersonalet. Ernæringsteamet vil i hvert fald meget gerne snakke med dig om ernæringsudfordringer, samt hvad vi kan gøre for at maden opfylder jeres spisepræferencer.
Vi tilbyder en masse forskellige slags mellemmåltider som er beriget med protein, som vores hjemmelavet protein-is, medsmage af kaffe, jordbær, solbær, citron, vanilje og mange flere.